Jeg begyndte at få massage hos Martine for snart fire år siden. På det tidspunkt døjede jeg med spændinger i ryg og nakke i en sådan grad, at jeg ofte måtte gå hjem fra arbejde pga. meget stærk svimmelhed. Martines kyndige massage fik hurtigt taget toppen af spændingerne, så jeg kunne fungere normalt, og så kunne vi begynde at arbejde mere i dybden og fjerne spændingerne helt. Det blev næsten et nyt liv, jeg fik 🙂

Jeg har siden dengang fortsat med at få regelmæssig massage, hvor vi skifter mellem en klassisk nordlys og en terapeutisk massage. Den terapeutiske holder kontorskavanker, løbeskader og hvad der ellers dukker op fra døren, og nordlysmassagen er bare ren velvære og et helt unikt rum, hvor tiden og rummet er mit og hvor jeg ikke kan andet end at være i og lytte til min krop. Det sker ellers ikke ofte i en travl hverdag.

Martine er altid sød, opmærksom, professionel, og dygtig (og villig!) til at bringe sin faglighed i spil, når jeg kommer med en usammenhængende forklaring på et eller andet der knager i kroppen 🙂